Foreningen Ordkraft

Portrætfotot af Kenneth Dahl Knudsen
Foto: Niklas Lundsgaard Svendsen

Kenneth Dahl Knudsen

Den nordjyske bassist modtog i 2019 den Nordjyske Kulturpris for sit bidrag til Nordjyllands jazzmiljø.

Til dagligt bor og arbejder Kenneth Dahl Knudsen i Aalborg. Han har studeret og dygtiggjort sig i New York og er i dag adjunkt ved Det Jyske Musikkonservatorium, som ligger på Musikkens Plads.

Her underviser han i bas, sammenspil og entreprenørskab.

Han er aktiv musiker og bandleder for en række aktive jazzorkestre, der turnerer over hele kloden og spiller op til 150-200 koncerter årligt.

Ingen tvivl om at Kenneth Dahl Knudsen er en vigtig dynamo, når det gælder det nordjyske jazzmiljø. Hans arbejde med talentudvikling, fastholdelse af musikere og formidling til et bredere og yngre publikum er vigtigt for både regionen og jazzmusikkens udvikling.

I 2020 udkom "Uummat", som betyder hjerte på grønlandsk. Udgivelsen er en nærmest symfonisk suite med 8 numre inspireret af Lise Andersens bog med samme navn.

En bog der handler om 10 skæbner fra et grønlandsk børnehjem.  

Læs mere om Kenneth Dahl Knudsen via dette link.