Foreningen Ordkraft

Portræt billede af Lotte Kaa Andersen

Lotte Kaa Andersen

Der findes efterhånden en pæn stak romaner, der handler om livet i Udkantsdanmark på godt og ondt. Lotte Kaa Andersen går i den modsatte retning med romaner, der skildrer bagsiden af livet i privilegerede miljøer i Nordsjælland.

I trilogien, "Hambros Allé 7-9-13", "100 dage" og "Syv sind" går Lotte Kaa Andersen bag om den glitrende facade på de tilsyneladende ressourcestærke med luksuriøs livsstil i Hellerup.

Lotte Kaa Andersen blev født i 1968 og voksede op i en lille by tæt på Aalborg. Hun er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet i 1995.

Hun blev nomineret til BogForums debutantpris i 2015 og Læsernes Bogpris i 2016.

Til Ordkraft har hun romanen "Den inderste kerne", en biografisk roman om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematiker og jordskælvsekspert Inge Lehmann (1888-1993), med sig under armen.

Læs mere om Lotte Kaa Andersen via dette link.