Foreningen Ordkraft

Foto af Rasmus Tantholt og Anders Bach i en båd. Rasmus med en TV2 mikrofon og Anders med et kamera.
Foto:

Rasmus Tantholdt deltager i Ordkraft live fra Afghanistan

14. 09. 2021

Rasmus Tantholdt er hele Danmarks udenrigskorrespondent og står ofte parat med en mikrofon ved alverdens konflikter, katastrofer og kriser. Også netop nu. 

Rasmus Tantholdt er igen sendt til Afghanistan, og derfor vil han deltage i årets Ordkraft-festival via en live videoforbindelse, mens Anders Bach indtager Royal Stage i Nordkraft til medleyet "I krig og pandemi - om senfølger af begge dele" lørdag d. 18. september. 

Anders og Rasmus er faste makkere fra en verden i brand - og et bemærkelsesværdigt makkerpar i dansk journalistik, der i mange år har bragt nyheder hjem i vores stuer. Nu har de skrevet en bog med personlige fotos og anekdoter fra hele verden.

”Det vi så - Fra Mogadishu til Hong Kong. Fotografier fra kanten af verden” hedder bogen, og selvom der er gru og nød for alle pengene, er det også et makkerpar, der indgyder håb og forsoning. Kom med til udsyn!